206 Adolf Kittendorff (1820-1902 ) Ældre veludført tegning
Adolph Kittendorff, Johan Adolph Kittendorff, 5.4.1820-20.4.1902, litograf. Født i Kbh. (Fred. ty.), død på Frbg., begravet sst. K. kom i lære hos malermester J. G. Berg efter råd af arkitekt G. F. Hetsch, men overgik efter endt læretid til Em. Bærentzen & Comp.s litografiske institut, da hans kunstneriske evner viste sig at holde hvad de havde lovet. Samtidig med sin uddannelse her besøgte han kunstakademiet i en længere årrække og vandt den lille sølvmedalje 1841 og den store 1849. 1855 blev han ansat som lærer i tegning for akademiets forberedelsesklasse, og han virkede her lige til 1893. Ved sin flid og sin rene, beskedne personlighed blev han højt skattet såvel af sine kolleger som af de skiftende hold af elever. Flere af tidens bedste kunstnere som Wilhelm Marstrand og Vilhelm Kyhn hørte til hans nærmeste venner. K. kan vel nok betegnes som den litograf her i landet der er nået videst kunstnerisk set. Allerede i sin tidlige ungdom hos Em. Bærentzen omtegnede han på sten J. Th. Lundbyes tegninger til H. V. Kaalunds Fabler for Børn (1844) og Rørbyes til Chr. Winthers Fem og tyve Billeder for smaa Børn (1846). Begge disse bøger hører til 1800-tallets smukkeste danske børnebøger. 1850 oprettede han sammen med I. W. Tegner firmaet I. W. Tegner & K. der eksisterede til Tegners død 1893 og bl.a. udsendte en lang række portrætter og – hvad der betragtes som K.s hovedværk – Billeder efter danske Malere med 186 blade i folioformat, et for sin tid meget fortjenstfuldt reproduktionsværk der spænder lige fra Albert Küchler til Julius Paulsen. I denne sammenhæng må også nævnes hans enkeltblade fra treårskrigens tid mest efter N. Simonsens og J. V. Sonnes billeder. Broderen Axel Kittendorffs forskellige illustrerede forlagsværker og træsnit er også for en væsentlig del gjort efter K.s tegninger.
Familie
Forældre: vævermester Johann Adolph Friedrich K. (1793–1849) og Anna Amalie Elisabeth Kuhn (1797–1864). Ugift. – Bror til Axel K.
Udnævnelser
R. 1890.
Ikonografi
Mal. af F. Vermehren, 1860 (Fr.borg). Tegn. af P. C. Skovgaard, 1869 (Kgl. bibl.), af W. Marstrand, 1869 (Fr.borg) og tegnet s.m. F. G. Hertzog af samme, 1871 (sst.). Afbildet på tegn. af Carl Thomsen, 1871. Relief af Th. Stein, 1890. Mal. af S. Vermehren, 1893. Foto.
Bibliografi
P. Krohn i Tidsskr. for kunstindustri II, 1896 150f. Bernhard Olsen i Bogvennen, 1900 43–54. Litografien i Danm. III, 1922 22f. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, ny udg. 1932 342f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.
Købssalær (inkl. moms) | 25% |
Hammerslagsafgift (inkl. moms) | 25 SEK |
Bastionen Auktioner
Næstvedvej 193
4760 Vordingborg
4440 3600
© Software Copyright 2024 Skeleton. Alle rettigheder forbeholdes.