Russisk officersdaggert

Erling Reck-Magnussen (13. juni 1918 – 2. marts 1998) var en dansk officer (kornet) og en af de mest aktive frihedskæmpere i Københavnsområdet under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Han er særligt kendt for sit arbejde i den københavnske modstandsgruppe Holger Danske.  Tidlige år og indtræden i modstandsarbejdet Erling Reck-Magnussen blev født i København i 1918. Han havde en militær baggrund som kornet, hvilket gav ham nyttige færdigheder inden for våbenhåndtering, ledelse og taktik, da han gik ind i modstandsarbejdet. Han brugte flere dæknavne, bl.a. Gustav, Hofman/Hoffman, Høgh/Høegh. Han startede i Holger Danske og steg hurtigt i graderne. Han fungerede som gruppeleder, afdelingsleder og kompagnichef, og overtog blandt andet Afdeling Gustav (tidligere Afdeling Knud).  Opgaver under besættelsen Reck-Magnussen deltog i flere typer af illegale aktiviteter: • Sabotage — Især industrisabotage og andre aktioner rettet mod tyskerne og deres danske samarbejdspartnere. • Våbenaktioner — Blandt andet en aktion mod østrigske soldater i Vedbæk. • Likvideringer — Han var medlem af en likvideringsgruppe under Holger Danske. • Almen illegal aktivitet — Herunder efterretning, våbentransport og støtte til andre dele af modstandsbevægelsen. Han var også tilknyttet gruppen Hjemmefronten. Den tragiske likvidering på Skovriderkroen (november 1944) En af de mest omtalte episoder i Reck-Magnussens karriere som frihedskæmper er likvideringen af løjtnant Knud Skou (ofte stavet Skov) og forsøget på at likvidere Erik Crone. I november 1944 fik Reck-Magnussens gruppe ordre fra højere sted i Holger Danske-ledelsen om at likvidere de to mænd. De blev mistænkt for at stjæle våben, hvilket havde forhindret en planlagt våbensending til gruppen. Den 23. november 1944 lokkede gruppen de to til et møde på Skovriderkroen. Erling Reck-Magnussen og et andet medlem åbnede ild. Knud Skou blev dræbt på stedet, mens Erik Crone blev såret men flygtede. Crone blev senere stukket af tyskerne og henrettet.  Det viste sig senere, at mistanken mod Skou og Crone var helt grundløs – en tragisk fejllikvidering, der blev et af de mørkeste kapitler i Holger Danskes historie. Såret i kamp (januar 1945) Den 18. januar 1945 blev Erling Reck-Magnussen såret under en ildkamp med HIPO-folk (Hilfspolizei – danske nazistiske hjælpepoliti) i Hellerup. Han overlevede og fortsatte sit arbejde frem til befrielsen.  Efter befrielsen Efter Danmarks befrielse i maj 1945 fortsatte Reck-Magnussen sit virke som direktør og officer. Han blev senere gift og fik familie. Han talte om sine oplevelser, bl.a. i dokumentarfilmen Den ukendte krig: Forræderi (1995), hvor han blev interviewet om fejllikvideringen.  Arv og betydning Erling Reck-Magnussen repræsenterer den hårde, pragmatiske side af den danske modstandsbevægelse – en tid hvor svære beslutninger om sabotage og likvideringer blev truffet under stort pres. Hans historie viser både modstandsbevægelsens heltemod og de menneskelige omkostninger og fejl, der kunne opstå i en kaotisk krigstid. Han døde i 1998, 79 år gammel, i Ordrup.